I det fynske folks tjeneste

Anholdt for at kaste kanonslag

En 23-årig mand er anholdt og sigtet for have at kastet kanonslag, der kvæstede kontrollør under OB-kamp.

Tommelfingeren hang i laser og er nu samlet med ståltråd. Først fredag ved Jack Pedersen om han kan beholde sin tommelfinger.

Kanonslag gik af i hånden på kontrollør.

45-årige Jack Pedersen fik sprængt sin tommelfinger og det yderste af sin pegefinger af, da han samlede et kanonslag op.

Kanonslag gik af i hånden på kontrollør.

1 af 4

Den 23-årige OB-fan, der bor i Odense midtby, kastede et kanonslag ind på banen i Fredericia.

En 45-årig kontrollør samlede det op, fordi han blot troede, at det var et romerlys. Kanonslaget sprang i hånden på ham, og han fik skadet flere fingre.

Fyns Politi anholdt mandag den 23-årige efter flere dages afhøringer og efterforskning, skriver Fyens Stiftstidende.

Den 23-årige har tilstået at have kastet kanonslaget ind på banen under kampen.

Fyns Politi oplyser til avisen, at manden er relateret til Odense Casuals.
Han har fået livsvarig karantæne fra OB's kampe.

Det er nu Sydøstjyllands Politi, der står for den videre efterforskning og retssag.