Anholdt med skarpladt pistol

En 26-årig mand blev natten til onsdag anholdt i Nyborg for besiddelse af en skarpladt pencilpistol.

En pencilpistol er mindre end en almindelig pistol, men politiet mener alligevel, at den hører ind under den skærpede våbenlov. Derfor vil den anholdte formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Rutinetjek

Den 26-årige mand blev rutinemæssigt stoppet, da han lidt over tre natten til onsdag kom kørende Vindingevej i Nyborg.

Her opdagede betjentene, at manden var i besiddelse af et mindre parti amfetamin, og det fik betjentene til at ransage bilen. Her fandt de den skarpladte pencilpistol.

Manden blev taget med til politigården i Odense. Her kan han udover sigtelsen for den ulovlige skarpladte pistol se frem til en sigtelse for at køre bil under påvirkning af stoffer.

Oversigt

    Oversigt