I det fynske folks tjeneste

Anholdt med våben i bilen

En 32-årig mand blev onsdag aften anholdt i Odense, efter han havde opført sig truende på Shell-tanken i Tarup.

Politiet anholdt manden i bil med stjålne nummerplader.

Politiet kørte til tankstationen ved Tarup Centeret, da der var trykket på overfaldsalarmen, men da var manden stukket af.

Næsten lige løsladt

Manden blev dog hurtigt stoppet i en bil med stjålne nummerplader, og fordi han samtidig var beruset og havde en totenschläger i bilen blev han anholdt.

Den 32-årige bor nu på Nordfyn, men er tidligere kendt i det odenseanske bandemiljø.

For nyligt er han blevet løsladt for tilsvarende kriminalitet, og derfor overvejer Fyns Politi at fremstille ham i grundlovsforhør torsdag.