Anholdt samme sted to gange i samme døgn

En 19-årig mand fra Søndersø var dårligt blevet løsladt, før han vendte tilbage til det sted, hvor han blev anholdt lørdag morgen, for at begå indbrud. Søndag blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Første gang blev han anholdt efter at have fremsagt trusler mod nogle af gæsterne ved en privat fest på adressen i Søndersø. Politiet dukkede op og han blev anholdt. Efter et forhør på politigården i Odense blev han løsladt igen.

Men der var ikke gået mange timer, før han vendte tilbage til adressen i Søndersø. Denne gang for at begå indbrud. Igen dukkede politiet op og igen blev den 19-årige anholdt.

Søndag eftermiddag blev den 19-årige fremstillet i grundlovsforhør og dommeren valgte at varetægtsfængsle ham frem til 7. august.

Oversigt

    Oversigt