Anja tager vagtkorps med til kamp i GOG

Håndboldligaklubben Slagelse tager sit eget vagtkorps på 25-30 mand med til søndagens altafgørende kamp mod GOG i Gudme-hallerne på Fyn.

-

Håndboldligaklubben Slagelse tager sit eget vagtkorps på 25-30 mand med til søndagens altafgørende kamp mod GOG i Gudme-hallerne på Fyn.


Træner Anja Andersen frygter for grov chikane og svinske tilråb fra GOG\'s tilhængere. - Jeg havde en snak med Ulrik i mandags. Og han fortalte om Viborgs besøg i Gudme tidligere på året, hvor alle kræfter var sat ind på at svine ham og dommerne til, siger Anja Andersen til TvDanmark, Vestsjælland. Men Ulrik Wilbek siger til Ritzaus Bureau, at han ikke har advaret om publikummet i GOG. - Der var tale om en isoleret hændelse, som er klaret mellem de to klubber. Jeg har ikke noget at udsætte på publikummet. Hallen er svær at spille i, men det er på grund af den måde, den er indrettet på, og når det er sagt, så synes jeg, Anja Andersens tiltag er meget voldsomt, siger Ulrik Wilbek.


/ritzau/

Oversigt

    Oversigt