I det fynske folks tjeneste

Ankenævnet: De 7 lokalbankers samarbejde var ulovligt

Konkurrence-ankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets påbud om ophævelse af samarbejdet mellem de 7 lokalbanker.

De 7 lokalbanker er  Møns Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Skælskør Bank, Lollands Bank, Vordingborg Bank, Totalbanken og DiBa Bank.
 
I kendelsen har Ankenævnet tiltrådt, at samarbejdet mellem de 7 lokalbanker var ulovligt.

Forbudt at lave aftaler

Ankenævnet slår fast, at samarbejdet mellem lokalbankerne "må anses at have konkurrencebegrænsning som formål". Samtidig bliver det i kendelsen gjort klart, at samarbejdet mellem bankerne har været mærkbart og derfor ulovligt, også selvom bankerne kun har en beskeden markedsandel på det samlede detailbankmarked.

- Jeg er meget tilfreds med, at Ankenævnet har tiltrådt, at samarbejdet mellem de 7 lokalbanker var ulovligt. Det er nu slået fast, at det er forbudt at lave aftaler om at begrænse konkurrencen - også for virksomheder, som har en beskeden markedsandel på landsplan, men er betydende aktører i et lokalområde. Kendelsen vil styrke Konkurrencestyrelsen i arbejdet med at fremme konkurrencen i Danmark, siger Direktør Agnete Gersing.

Her ligger de 7 banker

Vis stort kort

Afgørelse fra nævnet