Anker Boye fredet som formand

Odenses borgmester, Anker Boye(S), kan fortsætte som formand for den skandaleramte HCA-Fond. Ingen partier i byrådet krævede ved byrådsmødet onsdag aften Boyes afgang, som politikere på Christiansborg ellers havde krævet.

-


Debatten om HCA-underskuddet var lang og hård ved byrådsmødet onsdag aften

Odenses borgmester, Anker Boye(S), kan fortsætte som formand for den skandaleramte HCA-Fond. Ingen partier i byrådet krævede ved byrådsmødet onsdag aften Boyes afgang, som politikere på Christiansborg ellers havde krævet.

Der var masser af kritiske spørgsmål til Anker Boye, da Odense Byråd onsdag aften holdt møde, men ingen krav om at han forlader sin post som formand for HCA-Fondens bestyrelse.

Både Enhedslisten og Venstre havde forberedt en lang række spørgmål om fondens økonomi og åbenhed. Men borgmesteren meldte hus forbi på stort set alle punkter. I følge Boye har Fonden været så åben, som det er muligt, når der skal tages hensyn til forhandlinger om kontrakter og til samarbejdspartnere.

Med hensyn til økonomien fastholdt han, at svigtende billetsalg var skyld i underskuddet, og at det skyldes, at et engelsk firma ikke kunne skaffe et hovednavn, som trak folk til.  Samtidig slog borgmesteren fast, at han ikke vil efterkomme kravet fra Dansk Folkeparti og Venstre på Christiansborg.

- Jeg agter at fortsætte på posten indtil HCA-året er slut og vi har gjort arbejdet færdigt, sagde Anker Boye.

Debatten om HCA-underskuddet endte da også med, at byrådet tog borgmesterens forklaringer til efterretning.

Oversigt

    Oversigt