I det fynske folks tjeneste

Anker Boye: Hov, der var en mening med galskaben

01:25

Foto: Mogens Zender.

Odenses borgmester, Anker Boye, stopper ved årsskiftet. Han beskriver selv byen som i fuld vækst.

23 år i odenseansk kommunalpolitik er snart slut for Anker Boye. Han mener selv, at han efterlader byen i vækst. 

- Jeg smutter ikke fra en by, der er gravet op. Jeg smutter fra en by, der er i udvikling og vækst, siger han. 

Han forlader embedet som borgmester i Odense den 1. januar 2017 for at give plads til sin efterfølger Peter Rahbæk Juel. 

Læs også Kommende borgmester i Odense rækker ud efter borgerne

- Jeg ville prøve at afvikle i passende tid, forud for perioden løber ud, så jeg kunne få en blødere overgang til min afgang fra politik. Men det er også for, at jeg kan give den nye borgmesterkandidat, Peter Rahbæk Juel, en fair chance for at sætte sig i stolen og vise, hvem han er, siger Anker Boye. 

Også da han tiltrådte som borgmester 1. januar 1994, var Odense, som den er nu, i en transformationsfase. Han beskriver byen dengang, som en industriby  der skulle til at skifte kurs. 

- Vi var i en fase, hvor det begyndte at skifte så småt med, hvad det var for nogle teknologier og udviklinger, vi skulle leve af i fremtiden. Det sneg sig stille og roligt ind i min første periode. Derfor satte jeg også en dagsorden, der hed Odense som Danmarks uddannelsesby nummer 1, siger Anker Boye. 

Læs også Anker Boye stopper før tid

Forandringer giver udfordringer

Siden har fokus været på at skabe vækst og tiltrække mennesker til byen. En priortering der ofte har fået kritik for ikke at tilgodese de blødere velfærdsområder. 

- Hvis vi ikke har vækst og virksomheder, der skaber job til vores borgere i byen, så har vi heller ikke et skattegrundlag til at give service til vores borgere. 

De mange forandringer, som Odense går igennem i disse år, har Anker Boye især stået på mål for. 

- Man får altid ballade, når man vil lave nyt. Forandringer giver jo udfordringer og ændrer folks vaner. Det har vi jo set med de her store byggerier - Letbanen og at vi graver huller i byen hele tiden - men jeg synes at kunne mærke, at byens borgere godt kan sige, hov, der er en mening med galskaben. 

Se et længere uddrag af interviewet her. 

07:52 Luk video

 

Læs også Politisk redaktør: Ikke overraskende at Boye stopper

 

Ved du noget? Så send os et tip