Anker Boye kan måske blive som KL-formand

-

-

/ritzau/
Den landsdækkende øretæve til Socialdemokratiet ved de tre valg i november så ud til at koste Anker Boye (S) formandsposten i den indflydelsesrige organisation Kommunernes Landsforening. Men nu åbner en højst utraditionel alliancepartner døren på klem for Odenses borgmester til den mest magtfulde post uden for regeringen, skriver Fyens Stiftstidende.


Dansk Folkepartis medlem af bestyrelsen, som er tungen på vægtskålen i mandatregnestykket, vil nemlig ikke pege på Venstres kandidat for enhver pris.


\"Anker Boye har gjort det godt som formand, og hvis ikke Venstres pris for vores stemme er god nok, ja så peger jeg på Anker Boye igen\", siger Kaare G. Graversen (DF), viceborgmester i Nørre Snede.

Oversigt

    Oversigt