I det fynske folks tjeneste

Anker Boye kræver politistyrke fra København til Vollsmose

Odenses borgmester Anker Boye meddelte fredag aften i TV 2/FYN, at han vil kræve af byens politimester Lars Rand Jensen, at han straks rekvirerer en større udrykningsstyrke fra rigspolitiet i København. Baggrunden er den seneste tids angreb og overfald på sagesløse borgere i Vollsmose.

-

De sidste aftener har over en halv snes unge 2. generationsindvandrere kastet brosten gennem vinduerne til lokale foreningers arrangementer. Flere ældre damer måtte søge tilflugt på et toilet inden politiet kunne nå frem med en større kampklar styrke. Angrebene er også gået ud over en 10-årig dreng, der var sammen med sin bedstemor til et ældrearrangement.

Justitsminister Frank Jensen har i forbindelse med tidligere uroligheder lovet Anker Boye politiassistance fra København. Det tidspunkt er kommer nu, siger borgmester Anker Boye til TV 2/FYN.

Socialdemokratiets gruppesekretær, folketingsmedlem Grethe Schødts krævede også i TV 2/FYN øjeblikkelig handling fra Odense politis side.