I det fynske folks tjeneste

Anker Boye vil hæve skatten i Odense

Skatten i Odense skal sættes op og pengene bruges til de unge og de ældre i kommunen.

00:18

Odenses borgmester Anker Boye vil sætte skatten op og bruge pengene på de unge og de ældre i kommunen.

Sådan lyder et forslag fra Odense borgmester Anker Boye midt i en tid, hvor der er hård kritik af kommunens besparelser på børn- og ungeområdet.

Ifølge kommunens egne beregninger vil skattestigningen give en ekstraindtægt på 300 millioner.

Penge, der skal øremærkes til børn, unge og ældre. 

Helt konkret foreslår socialdemokraterne i Odense at hæve skatteprocenten med én - så kommuneskatten fremover vil blive på 25.5 procent, stadigvæk Fyns laveste.

- Vores servicefag er så tyndslidt, at vi er nået grænsen. Vores lærere og sosu-assistenter gør et fremragende stykke arbejde, men vi kan ikke blive ved med at presse dem. Derfor bør vi nu hæve skatten, og pengene skal øremærkes til børn, unge og ældre, siger borgmester Anker Boye til TV 2/FYN.

03:39 Luk video

Borgmesteren peger på kommunens i forvejen lave skattetryk og ser det som en god mulighed for at gøre en bedre indsats for både unge og ældre i Odense Kommune.

- Selvom vi har gang i en vækststrategi, så ændrer det ikke på udfordringer vi står med her og nu. Og da vi i forvejen har et lavt skattetryk i Odense – både i forhold til Fyn og de andre storbyer, som vi sammenligner os med, ser jeg det her som en mulighed for at tage lidt af presset af nogle af de medarbejdere, som arbejder for at hjælpe både de yngste og de ældste i kommunen, siger Anker Boye.

 

Her er skatteprocenterne rundt i de andre fynske kommuner:

Nordfyn: 26.0%
Middelfart: 25.8%
Assens 26.10%
Kerteminde 26.20%
Faaborg-Midtfyn 26.10%
Nyborg: 26.40%
Svendborg: 26.8 %
Langeland: 27.8 %
Ærø: 26.10 %