I det fynske folks tjeneste

Anker: En fornuftig, men stram aftale

Efter lange forhandlinger er KL og regeringen blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi for 2013. Anker Boye er tilfreds med aftalen.

- Under indtryk af den økonomiske situation er det en fornuftig aftale. Vi får lidt ekstra penge til klimaforbedringer og lidt til at hæve kvaliteten i daginstitutionerne, siger Odenses borgmester og medlem af Kommunernes Landsforenings bestyrelse, Anker Boye(S).

Der bliver dog ikke tale om at forbedre normeringerne i pasningstilbuddene, da kommunerne i hele landet har fået en halv milliard til deling. Samtidig er der afsat penge til at øge byggeriet i kommunerne.

- Det er en aftale, der underbygger den udvikling vi har sat i gang i Odense. Nu kan virksomhederne sætte gang i byggeriet og det er godt for beskæftigelsen og dermed for kommuens skattegrundlag, siger Anker Boye.

Endelig er der også afsat penge til sundhedsområdet.

Ved du noget? Så send os et tip