I det fynske folks tjeneste

Anker, Jane og Judaskysset

Anker Boye strålede af overskud, da han i forbindelse med sin budgettale på byrådsmødet i går rakte hånden frem til Venstres Jane Jegind og inviterede hende og partiet ind i forligskredsen om lukningen af Thomas B. Thriges Gade og by-omdannelsen.

- Butikkerne melder så småt om ny fremgang, og nye kommer til. Trafikken glider betydeligt bedre, end mange måske havde forestillet sig, sagde borgmesteren.

Der er to spørgsmål, man kan stille her dagen efter.

1. Troede Anker Boye virkelig, at Jane Jegind ville tage imod invitationen?

2. Opnåede Anker Boye, det han ville, da han rakte hånden ud til Jane Jegind?

Svaret på det første spørgsmål er formentlig et rungende nej. Anker Boye havde ingen forventning om, at Venstre ville stige på forliget. Men fik mulighed for at fremstå som byfaderen, højt hævet over surmulerne og sortseerne, som indtil for få måneder siden fyldte debatten med alle de ulykker, som ville vælte ned over byen, når motorgaden lukkede.

Svaret på det andet spørgsmål er formentlig et rungende ja. Anker Boye opnåede præcist, hvad han ville. Nemlig en Jane Jegind, som mopset afviste farmands fremstrakte hånd.

Anker Boyes hensigt har formentlig været at udstille Venstre som et fodslæbende og bagstræberisk parti. Partiet for ældre mandlige bilister i Eccosko og gabardine-bukser. Dem, som oplever byen igennem bilens forrude, og som irriteret snart kan iagttage de unge med designersolbrillerne sidde på byens cafeer.

Invitationen til Venstre var derfor en gratis omgang, som understreger, at Anker Boye nu føler sig virkelig overbevist om, at transformationen af Odense er på rette vej

Anker Boye har fået et redskab, han kan udnytte de kommende år, måske også med stadig større styrke. Han kan udstille Venstre som et fodslæbende parti, som risikerer at fremstå fastlåst i fortiden og egen retorik.

Venstre kan nemlig ikke bare stige på forliget uden at få noget til gengæld. Det ville være en total ydmygelse i forhold til løfterne op til sidste valgkamp.

Borgmesteren har derfor fat i den lange ende - indtil videre. Han kan med små nålestik prikke til partiet, som fik chancen for at komme med ind i varmen, men som forpassede muligheden for at komme med på vognen med de visionære.

Ja, det kan komme til at gøre ondt på Venstre i længden, - men det kan også ramme borgmesteren som en boomerang, hvis ikke det går som "præsten prædiker".

Ved du noget? Så send os et tip