I det fynske folks tjeneste

Ankesag mod "Manden i den røde bil" starter tirsdag

Tirsdag begynder ankesagen mod "Manden i den røde bil" ved Østre Landsret i Odense. Her står han tiltalt for sexovergreb på to små piger på Sydfyn i efteråret 2012 samt et voldtægtsforsøg i Odense.

I november sidste år blev "Manden i den røde bil" idømt forvaring på ubestemt tid for blandt andet sexovergreb på to mindreårige piger i Øster Skerninge og Refsvindinge i 2012 samt et voldtægtsforsøg mod en engelsk kvinde i Odense.

Derudover blev han også kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse og fremstilling af sprængstoffer. Den sidste del af dommen har han erkendt, mens ankesagen går på sexovergrebene.

Anklageren går efter en stadfæstelse af forvaringsdommen fra sidste efterår. Der bliver afsagt dom enten torsdag eller fredag i denne uge.

Ved du noget? Så send os et tip