Anni Fønsby er sigtet for rufferi for mange millioner kroner, og i følge B.T vil politiets anklager i morgen kræve, at hun fortsat skal varetægtsfængsles de næste tre til fire uger.
Politiet mangler stadig at foretage en del afhøringer i sagen, og det er endnu ikke gjort op, hvor mange penge Anni Fønsby i alt har tjent på at drive bordeller - blandt andet et bordel i Albanigade i Odense.
Anni Fønsby nægter sig skyldig.
Erik Damgaard, der har meddelt, at han ønsker skilsmisse fra Anni Fønsby, er stadig sigtet for meddelagtighed i sagen.