Anklager: Der skal straffes hårdere i tatovørsag

Borgmesters udtalelser har ikke haft nogen som helst betydning for byretten, siger anklager i Østre Landsret.

De tre tiltalte i tatovørsagen skal have skærpet deres straf med en enkelt eller to måneder.

Det siger anklager Lasse Svensson i sin procedure.

Det skyldes blandt andet, at flere af de tiltalte har andre domme for afpresning.

Han tilbageviser også, at sagen skal gå om i byretten.

De udtalelser, som Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel har fremsat i forbindelse med sagen, har ikke  påvirket byretten, fastslår han.

- Det er der ikke noget, der tyder på. Det sker ofte, at eksperter og politikere udtaler sig om sager, mens de verserer, men det er alene det, der siges i retten, der er afgørende, siger Lasse Svensson.

 

Oversigt

    Oversigt