I det fynske folks tjeneste

Anklager kræver livstidsstraf

Anklagerne i sagen om dobbeltdrabet på Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven kræver livsvarigt fængsel til den 38-årige gerningsmand.

Anklagerne i sagen om dobbeltdrabet på Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven kræver livsvarigt fængsel til den 38-årige gerningsmand.

Den 38-årige er kendt skyldig efter straffelovens §237 ved den 13. april om aftenen i "Tusindårsskoven" at have dræbt Heidi Nielsen og Bjarne Johansen med adskillige skud fra en maskinpistol.

Retslægerådet har vurderet, at den 38-årige kunne idømmes forvaring, men på grund af sagens grovhed valgte anklageren at kræve livstidsstraf.

Forsvareren procederede for 16 års fængsel, da drabet ikke var begået med fortsæt, at der ikke var relationer mellem ofre og gerningsmand og at der ikke var tale om rovmord.

Den 38-årige bad om at blive ført ud af retten og er nu blevet kørt til et fængsel på Sjælland.

Kræver 2 års fængsel til bror

Den 36-årige bror blev kendt skyldig efter straffelovens §192 ved under særligt skærpede forhold at have besiddet og bortskaffet den maskinpistol, der blev brugt ved drabet.

Anklageren kræver 2 år fængsel til den 36-årige bror, hvorimod forsvareren mener, at 14 måneder bør være maksimum.

Ved du noget? Så send os et tip