I det fynske folks tjeneste

Anklager tidligere partifælle for svindel

Det eneste tilbageværende konservative medlem af Svendborg Byråd, Jørgen Lundsgaard, beskylder sin tidligere partifælle Knud Albertsen for at svindle partiet med sit skifte til partiet venstre.

Jørgen Lundsgaard mener tidligere partifælle har svindlet de konservative i Svendborg

Overvejer injuriesag

Jørgen Lundsgaards udfald kommer i Fyens Stiftstidende, fredag, som en reaktion på, at Knud Albertsen for et par uger siden forlod det Konservative Folkeparti og skiftede til Venstre.

Skiftet betyder, at konservative mistede den ene af sine hidtil to pladser i byrådet, og er derfor blevet stærkt kritiseret af Albertsens tidligere partifæller. Senest med Jørgen Lundsgaards udtalelser til avisen om svindel.

Knud Albertsen siger til TV 2/Fyn, at han vil undersøge om man bare kan sige sådan noget uden at det får konsekvenser.

- Svindel er et meget stærkt ord, siger han.