I det fynske folks tjeneste

Anmelder af røveri blev selv anholdt

Fyns Politi har netop opdaget at ægtepar løj om røveri.

Et røveri ved Spodsbjerg-Tårs færgen søndag aften tog en uventet drejning. Anmelderen blev nemlig selv anholdt og er nu mistænkt i sagen.

Et ægtepar fra Nordfyn opdigtede et røveri for at dække over, at de selv havde stjålet af pengekassen ved Spodsbjerg-Tårs færgen. De er nu begge mistænkt i sagen.

Kort før klokken elve søndag aften fik Fyns Politi en anmeldelse om røveri af billetsalget ved Spodsbjerg-Tårs færgen.

Den kvindelige ekspedient ved billetlugen fortalte, at en mand var kommet kørende og med kniv havde truet hende til at udlevere pengekassen og tømme pengeskabet. Samtidig var den 31-årige ekspedient mand kommet for at hente hende.

- Men der var usammenhæng i kvindens forklaring. Nogle ting hang bare ikke sammen, og derfor begyndte vi at mistænke, at kvinden og hendes mand måske selv kunne stå bag, siger Jesper Pedersen, vagthavende ved Fyns Politi.

Mistanken viser sig at være begrundet. Ved en efterfølgende gennemgang af ægtemandens bil finder Fyns Politi et pengebeløb svarende til det, der mangler i pengekassen og pengeskabet.

Mandag efterforskede politiet sagen yderligere, da det viste sig at også lørdagens omsætning manglede. Ved en ransagningen af en anden bil, som den 39-årige mand ejer, fandt politiet således også lørdagens omsætning fra billetkontoret i Spodsbjerg Færgehavn.

Ægteparret er blevet afhørt og erkender sig begge skyldige i falsk anmeldelse og tyverier. De to er bosiddende på Nordfyn og er løsladt indtil sagen skal for retten.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.