I det fynske folks tjeneste

Anne Sophia Hermansen: Hvordan redder vi 'udkantsdanmark'?

Den københavnske debattør Anne Sophia Hermansens bekymringer for 'udkantsdanmark' blev i onsdagens morgenudsendelse på DR P4 Fyn vendt og drejet - under hashtagget #kbhalarm

Det efterhånden ofte omdiskuterede 'udkantsdanmark' fik sig igen i fredags i Radio24syv-programmet Annejagt en kærlig og meget omsorgsfuld behandling. 

Værten og debattøren Anne Sophia Hermansen tog med sine gæster en grundig snak om problemerne og udfordringerne ved området, som i folkemunde efterhånden dækker det meste af landet uden for stenbroen i hovedstaden. Og det var ikke bare snak og diskussion, der prægede radioudsendelsen. Værten var også oprigtigt bekymret og kom med flere gode løsnignsforslag til at peppe 'udkantsdanmark' op. 

Netop det blev i en forkortet version bragt og vurderet af morgenværterne Jesper Borup (@jesperborup) og Julie Lindegaard (@julielindegaard) i onsdagens morgenudsendelse hos DR P4 Fyn - under hashtagget #kbhalarm. 

- Her forleden stod jeg hjemme i mit køkken og så faldt min radio på gulvet og skiftede kanal til Radio24syv, hvor der var en københavneralarm, sagde Jesper Borup og fortsatte: 

- Det var programmet 'Annejagt' på Radio24syv med Anne Sophia Hermansen, hvor hun og andre sidder og snakker om forskellige problemer. 

Og ét af problemerne, der blev diskuteret var 'udkantsdanmark'. 

Anne Sophia Hermansen: Jeg sad i går aftes, da jeg skulle forberede det her sammen med jer, og tænkte på; Hvordan redder vi så 'udkantsdanmark', hvad skal vi finde på?, sagde Anne Sophie Hermansen og foreslog, at der kunne blive insisteret mere på restauranterne, i stedet for at det bare er de der hapsdogs..

- Okay, 'Udkantsdanmark' skal altså insistere mere på de gode restauranter i stedet for de der hapsdogs, de spiser, var Jesper Borups umiddelbare, grinende reaktion.

Du kan høre hele indslaget fra DR P4 Fyn her: 

 

De gode forslag til udvikling i 'udkantsdanmark' begejstrede også TV 2/FYNs egen nyhedsredaktør Lasse Hørbye, som straks efter indslaget i radioen onsdag morgen delte sine tanker på Twitter: 

 

TV 2/FYN har forsøgt på Twitter at få Anne Sophia Hermansen i tale, fordi diskussionen omkring fremtidens 'Udkantsdanmark' er vigtig for fynboerne, fordi et stort antal fynske kvadratmeter på charmerende vis er klassificeret som 'udkantsdanmark'. 

 

Vi ved godt, at det ikke er hapsdogs, men helt tilfældigt var menuen hos TV 2/FYN i dag dejligt passende morgenens #kbhalarm.

 

Ved du noget? Så send os et tip