I det fynske folks tjeneste

Annette Vilhelmsen i bog: Aftalt spil førte til lærerlockout

Den tidligere fynske SF-formand Annette Vilhelmsen siger i ny bog, at det var aftalt spil mellem Thorning-regeringen og KL som førte til lærerlockouten i 2013.

Annette Vilhelmsen er født på Fyn, og blev i sin tid valgt ind i Folketinget på Fyn. Hun er i dag direktør for Tietgenskolen og fast debattør i TV 2/Fyns program Politik og Spin.

I næsten en måned i 2013 var 50.000 folkeskolelærere lockoutet. Og 557.000 folkeskoleelever kunne ikke komme i skole.

Den officielle årsag var, at Kommunernes Landsforening (KL) og lærerne ikke kunne blive enige om en ny overenskomst.

Men det er ikke sandheden om den kontroversielle sag, siger en central kilde tæt på begivenhederne.

Det var aftalt spil mellem KL og SRSF-regeringen anført af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som førte til lockouten.

Sådan lyder det fra SF's tidligere formand Annette Vilhelmsen i en ny bog med titlen "Søren og Mette i benlås".

Bogen handler blandt andet om lærerkonflikten. Den er skrevet af den dobbelte cavlingvinder Anders-Peter Mathiasen og udkommer i næste uge.

I bogen, som Ritzau er i besiddelse af, indrømmer Vilhelmsen det aftalte spil. Det gør hun som den første af de centrale personer i Thorning-regeringen, hvor hun blandt andet var erhvervs- og vækstminister.

Hidtil har toppen af den daværende Thorning-regering nægtet, at den havde aftalt en lockout af lærerne med KL.

I forbindelse med et 50-års fødselsdagsinterview med Politiken i december 2016 blev Thorning ellers citeret for at sige, at "vi" - altså regeringen - besluttede lockouten.

Altså at lockouten ikke var en afgørelse truffet af KL, hvilket havde været en normal arbejdskamp mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.

Politiken lod få dage senere Thorning trække sit citat tilbage, så hun alligevel ikke havde ytret det, hun lige havde sagt til avisen.

"Indrømmelsen" fra Thorning var ellers en lettelse for Vilhelmsen.

- En tiltrængt pædagogisk reform endte desværre som en økonomisk reform. Skrevet af Finansministeriet og gennemført af regeringen.

- Jeg blev næsten lettet, da jeg læste interviewet med Thorning, for nu sagde hun endelig tingene, som de var. Lockouten af lærerne var regeringens beslutning, siger Vilhelmsen i bogen.

Vilhelmsen accepterede beslutningen om at lockoute lærerne. Samt beslutningen om at ændre lærernes overenskomst ved et lovindgreb.

Lovindgrebet blev derefter fremlagt af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der i dag er S-formand.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, udtaler sig også i bogen. Han havde hørt om regeringens plan, flere måneder før lockouten fandt sted.

Lærerne blev lockoutet i april 2013. I oktober 2012 blev han inviteret i Statsministeriet af Thorning.

- Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen.

- Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om.

- Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om.

- Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft, siger DF-formanden i bogen.

Efter næsten en måneds lockout vedtog den daværende regering, Venstre, DF og De Konservative lovindgrebet. Og dermed sluttede lockouten.

Danmarks Lærerforening har på forhånd aftalt med Politikens Forlag, som udgiver "Søren og Mette i benlås", at aftage 3.000 bøger.

Overblik: Sådan gik det til da lærerne blev lockoutet

Lærerlockouten i april 2013 varede 25 dage. 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet og 557.000 elever ramt.

Her er et overblik over forløbet:
Oktober 2012: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbner Folketinget og præsenterer for første gang tankerne om en folkeskolereform.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl bliver inviteret på besøg hos Thorning. Ifølge Thulesen Dahl vil Thorning høre, om DF støtter et regeringsindgreb til foråret, "når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen".

December 2012: Regeringen fremlægger sit forslag til folkeskolereformen. Hovedpunkterne i forslaget er en længere skoledag med mere undervisning og aktivitetstimer. Reformen forudsætter mere undervisningstid hos den enkelte lærer.

KL varsler et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, der fastlægger mængden af undervisnings- og forberedelsestid, som krav til overenskomstforhandlingerne. Lærerne protesterer.

26. februar 2013: Første forhandlingsmøde mellem KL's chefforhandler, Michael Ziegler (K), og formand for Danmarks Lærerforening og Lærernes Centralorganisation, Anders Bondo Christensen, om en ny overenskomst.

27. februar 2013: Cirka klokken 00.30 ringer Ziegler til Anders Bondo Christensen og erklærer forhandlingssammenbrud. KL udsender kort efter pressemeddelelse om sammenbruddet.

28. februar 2013: KL varsler lockout af cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere.

1. april 2013: 50.000 lærere lockoutes, og 557.000 folkeskoleelever kan ikke komme i skole i næsten fire uger.

3. april 2013: Daværende finansminister Bjarne Corydon (S) afviser på et samråd aftalt spil med KL og brud på den danske model:
- Der ligger ikke en sådan aftale, og de konspirationsteorier, der har været fremme om det, er forkerte.

25. april 2013: Thorning informerer om, at regeringen griber ind i lockouten.

26. april 2013: Regeringen præsenterer lovindgreb, som ændrer lærernes overenskomst. Lærerne bliver aldrig involveret i lovindgrebet. SRSF-regeringen, V, DF og K vedtager loven og afslutter dermed lockouten.

13. juni 2013: Det offentliggøres, at SRSF-regeringen, V, DF og K er enige om den nye folkeskolereform.

Kilder: Bogen "Søren og Mette i benlås", Danmarks Lærerforening og Ritzau.