I det fynske folks tjeneste

Anni Fønsby skal blive i fængsel

Østre Landsret har stadfæstet byrettens kendelse i Fønsby-sagen for alle tres vedkommende.

Anni Fønsby skal fortsat være varetægtsfængslet.

Den 36-årige Anni Fønsby fik mandag ved Retten i Odense forlænget sin varetægtsfængsling frem til den 28. maj.

Fønsby kærede på stedet den afgørelse til landsretten. Men Østre Landsret har onsdag stadfæstet byrettens kendelse, oplyser Ritzau.

Fønsby er sigtet for bordelvirksomhed, som hun tidligere har en dom for.

En løsladt og en fortsat fængslet

En anden kvinde, der også er sigtet i sagen, blev mandag løsladt af dommeren. Men da anklageren kærede afgørelsen til landsretten, skulle hun blive bag tremmer, indtil landsdommerne har talt.

En mand, der også har været fængslet i sagen, fik sin varetægt forlænget - en beslutning han selv kærede til landsretten

Men begge disse afgørelser stadfæstede Østre Landsret også i dag onsdag.