Anni tilbage til Odense

Odenseanerne kan se frem til et gensyn med Anni Brinch - tidligere Fønsby - på trappen foran retten i Odense.

Det er blevet besluttet, at ankesagen mod Anni Brinch og hendes veninde skal for Østre Landsret den 17. maj. Det skriver Fyens Stiftstidende fredag.

Der er afsat 11 retsdage til sagen, så Anni Brinch og hendes veninde ved senest den 1. juni, om de skal i fængsel eller ej for omfattende bordeldrift i Danmark - heriblandt på et bordel på Albanigade i Odense.

Sagen kommer ifølge anklager Jakob Nielsen fra Statsadvokaten for Fyn til at forløbe på stort set samme måde, som den gjorde sidste år i byretten.

- Det er i hvert fald, det vi har lagt op til. Det er derfor, der er afsat så mange dage, siger Jakob Nielsen til Fyens Stiftstidende.

Sagen har ligget stille siden dommen i september, men i mellemtiden har myndighederne ransaget Anni Brinchs bopæl for at inddrive nogle af de 6.375.000 kroner, som hun ifølge byretsdommen skylder statskassen.

Hvis Anni Brinch også bliver dømt i landsretten, kan beløbbet blive endnu større på grund af yderligere sagsomkostninger.

Oversigt

    Oversigt