I det fynske folks tjeneste

Ansatte arbejdede gratis for astma-sagen

-

-

Astma-Allergiforbundets Rådgivningscenter i Odense får på mandag overrakt en check på 40.000 kr. af de ansatte på virksomheden Blumøller i Odense.

De 25 ansatte arbejdede én lørdag i april gratis for at optjene penge til et godt formål. På en formiddag indtjente medarbejderne 20.000 kr. og da ledelsen doblede beløbet op, er der nu 40.000 kr. til Astma-allergisagen.

Astma-Allergiforbundets Rådgivningscenter blev valgt, fordi det er et lokalt formål.

Pengene vil rådgivningscentret bruge på at indrette en særlig gymnastiksal for børn med astma. Derudover er der indkøbt legetøj til børnene i allergicentrets venteværelse på Odense Universitetshospital.