Ansatte blev videoovervåget

Rudkøbing-afdelingen af Nassau Door er blevet meldt til politiet for at have videoovervåget medarbejderne. Det skulle efter sigende være stået på igennem en måned - uden de ansattes vidende.

-

Rudkøbing-afdelingen af Nassau Door er blevet meldt til politiet for at have videoovervåget medarbejderne. Det skulle efter sigende være stået på igennem en måned - uden de ansattes vidende.

SiD i Svendborg har anmeldt Nassau Door til politiet, efter en af de ansatte onsdag opdagede overvågningen, skriver Fyns Amts Avis. Hverken tillids- eller sikkerhedsfolk har vidst noget om overvågningen.
Medarbejderne var så rystede efter afsløringen, at de var parat til at forlade arbejdspladsen, men blev dog, efter samråd med fagforeningen.

Avisen har forsøgt at få be- eller afkræftet overvågningen hos Direktør Hans Henrik Rasmussen. Men han vil ikke udtale sig i sagen.
I løbet af næste uge afklares det, om der er grundlag for at rejse tiltale mod virksomheden.

Oversigt

    Oversigt