Ansatte får kæmpe skattesmæk efter fejl hos direktorat

150 fængsels- funktionærer er havnet i en alvorlig skatteklemme. De skal betale op til 335.000 kroner tilbage i skat, fordi deres egen arbejdsgiver, Direktoratet for Kriminalforsorgen, ikke havde styr på skattereglerne.

-

150 fængselsfunktionærer er havnet i en alvorlig skatteklemme. De skal betale op til 335.000 kroner tilbage i skat, fordi deres egen arbejdsgiver, Direktoratet for Kriminalforsorgen, ikke havde styr på skattereglerne.

Fængselsfunktionærerne har fået diæter, fordi de har opholdt sig på fængselsfunktionærernes uddannelsescenter i Birkerød. Diæterne får man, fordi man er væk hjemmefra. Men skattereglerne blev lavet om i 1999 og fra det tidspunkt var det ikke længere lovligt at overnatte et sted og samtidig hæve diæter. Man skulle køre frem og tilbage.

Men Direktoratet for Kriminalforsorgen blev ved med at køre efter de gamle skatteregler. Konsekvensen får de 150 fængselsfunktionærer at føle nu.

- Jeg skal betale 25.000 kroner tilbage, men jeg kender til kollegaer, der skal betale over 300.000 kroner, siger Anders Ulbæk, der er fængselsfunktionær i Nyborg Statsfængsel.

150 fængselsfunktionærer har allerede fået et girokort ind af døren med et beløb, de skal betale tilbage. Men potentielt set er der endnu 500 ansatte, der risikerer at få et skattesmæk.

Det er nemlig ikke alle kommuner, der har gennemgået skattesagerne endnu.

Oversigt

    Oversigt