Antallet af færdselsulykker eksploderet på Fyn

Efter åbningen af Storebæltsbroen i 1998 er antallet af færdelsulykker på Fyn steget med hele 56 procent. Den øgede trafikmængde på Fyn betyder at flere trafikanter kommer tilskade og at ulykkerne er blevet mere alvorlige.

-

Efter åbningen af Storebæltsbroen i 1998 er antallet af færdelsulykker på Fyn steget med hele 56 procent. Den øgede trafikmængde på Fyn betyder at flere trafikanter kommer tilskade og at ulykkerne er blevet mere alvorlige.


Siden åbningen af Storebæltsbroen i 1998 er trafikken over Fyn fordoblet. Og nu kan broens store succes også aflæses i ulykkesstatistikkerne. Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital har lavet en analyse over færdselsulykkerne på Fyn.


Før åbningen af Storebæltsbroen var der 2209 tilskadekomne i trafikken. I 1999 da broen var åbnet var tallet steget til 3446, hvilket svarer til en stigning på 56 procent.


De mange ulykker sker kun sjældent på selve Storebæltsbroen og motorvejen over Fyn. Ulykkerne sker derimod på hovedveje og landeveje, der er forbundet med motorvejen.


Men læge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen er ikke i tvivl om, at Storebæltsbroen bærer sin store del af skylden.  


\"Vi  har haft meget travlt på skadestuen efter åbningen af Storebæltsbroen. Trafiksikkerheden på Fyn er faldet markant \" siger Lars Binderup Larsen til bladet Mobilitet.


Han forudser at den kedelig udvikling vil fortsætte for år 2000, da der skete en lang række alvorlige færdselsulykker i sommeren 2000.


 

Oversigt

    Oversigt