Antallet af indbrud falder

Fyns Politi kan melde om markant færre indbrud de første tre kvartaler af 2011 i forhold til 2010. Tallet er faldet med 18%.

I hele 2010 skete der 3600 indbrud i private hjem og sommerhuse.

De første tre kvartaler af 2011 er der sket 2226. Håbet er at ramme omkring 3000 indbrud - et fald på 18%.

I 2009 skete der 4850 indbrud. Hvis målet for 2011 nås er antallet af indbrud faldet 38% fra 2009 til 2011.

Der har været færre indbrud i næsten alle de kategorier, politiet arbejder med: villaer, værelser, landejendomme og sommerhuse.

Kun lejlighederne har haft en stigning på 3,6%

Forbered sommerhuset

Fyns Politi advarer iøvrigt om, at det nu er ved at være højsæson for indbrud i sommerhuse.

- Det er allerede begyndt og vil vokse kraftigt de kommende måneder, siger Per A. Petersen, leder af indbrudsafdelingen, Fyns Politi.

Han opfordrer derfor sommerhusejerne om at sikre deres huse bedst muligt og eventuelt fjerne værdier fra dem.

Oversigt

    Oversigt