En ny opgørelse fra Dansk Industri Fyn viser, at fem år efter studentereksamen blev afsluttet i 2015, var 604 studenter fra Fyn endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse.
Det er en stigning fra 10 procent til 16 procent på to år for DI Fyns område, der dækker alle kommuner på Fyn undtagen Middelfart.
- Udviklingen har været stigende, for der har været en tendens til, at flere unge vælger gymnasievejen, og færre vælger en erhvervsuddannelse. Det er for mange den naturlige vej, uden man egentlig har gjort sig præcise tanker om, hvad man vil bruge en studentereksamen til, siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I Odense og Svendborg var 10 procent af de unge, der blev studenter i 2013, ikke i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er steget til 16 procent for studenterårgangen fra 2015. Nyborg oplever en stigning fra 14 til 19 procent på de to år.
Ifølge DI Fyn er det ikke en overraskende udvikling. Der sker ofte det, at folkeskoleelever vælger gymnasiet, fordi mange andre gør det samme.
- Når gymnasiet er overstået, så er der mange, der er læsetrætte og vil have et sabbatår. Så er det svært at komme i gang igen, og så ender de som det, jeg kalder ufaglærte studenter. Det er en faglig situation at ende i, siger Poul Strandmark, der er administrerende direktør for DI Fyn.
Samme melding har Lars Andersen.
- Set fra arbejdsmarkedets synspunkt er man ufaglært, når man har taget en studentereksamen. Det er et problem, at der er så mange, der går den vej og ikke får brugt deres studenterhue til noget, siger han.
Spørger man Lars Andersen, er det en ærgerlig situation, for erhvervslivet mangler folk, samtidig med at der er mange, der har en studentereksamen, men ikke får den brugt.
Skolen har et ansvar
Ifølge Poul Strandmark har skoler og organisationer et ansvar for at fortælle de unge om, hvilke jobmæssige muligheder de har.
- Folkeskolen skal blive bedre til at bruge de redskaber som findes, så de unge kan prøve kræfter med erhvervspraktik, siger han.
- Gymnasierne er ikke gode til at oplyse om unges fremtidsmuligheder. De uddanner ikke unge til noget som helst. Det åbner for, at man kan læse videre.
Hvis unge har et billede af, at erhvervsuddannelser indebærer beskidte kedeldragter, så mangler der vejledning
DI Fyn opfordrer unge til at se mod erhvervsuddannelserne, hvor der er mange forskellige muligheder.
- Erhvervsuddannelser uddanner til jobsikkerhed i øjeblikket. Der er nærmest jobgaranti, når vi kigger fremad. I stedet for at spilde tre år på gymnasiet kan man tage en erhvervsuddannelse og være klar til at arbejde fuldtid efter tre år i stedet for at have et eller flere fjumreår, siger Poul Strandmark.
Lars Andersen mener, at flere unge har brug for at stifte bekendtskab med, hvad en erhvervsuddannelse er.
- Hvis unge har et billede af, at erhvervsuddannelser indebærer beskidte kedeldragter, så mangler der vejledning om de muligheder, der er med erhvervsuddannelser, siger han.
På landsplan var næsten 17 procent af de unge, der blev studenter i 2015, efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse.