I det fynske folks tjeneste

AOF skandale truer folketingskandidatur

Formanden for Odense Daghøjskole Jesper Kinch-Jensen kan godt droppe drømmen om at overtage Socialdemokratiets lukrative 1. kreds. Det siger en af partiforeningerne oven på Jesper Kinch-Jensens rolle i AOF-skandalen.

Jesper Kinch-Jensens folketingsdrøm smuldrer

Formanden for Odense Daghøjskole Jesper Kinch-Jensen kan godt droppe drømmen om at overtage Socialdemokratiets lukrative 1. kreds. Det siger en af partiforeningerne oven på Jesper Kinch-Jensens rolle i AOF-skandalen.

Pladsen som folketingskandidat i 1. kreds i Odense blev ledig, da Else Marie Mortensen trak sig i august, efter heftig kritik af hendes rolle som bestyrelsesmedlem i Kvindernes Hus.

Allerede dagen efter at Else Marie Mortensen trak sig, var der to kandidater på banen som hendes afløser. Odenses socialdemokratiske byrådsmedlem Benny Nybo og Jesper Kinch-Jensen, formand for AOF og tidligere formand for Pædagogmedhjælpernes Forening.

Men nu ser det ud til at AOF-skandalen, har skadet Jesper Kinch-Jensens kandidatur.

"Jeg kan ikke støtte hans kandidatur efter hans rolle i AOF-sagen", siger Claus Sørensen, formand for socialdemokratiet i Centrum, kreds 1.

Claus Sørensen er især utryg ved, at Jesper Kinch-Jensen som mening bestyrelsesmedlem for AOF, har været med til at blåstemple ulovlige metoder.

Den tidligere leder for AOF Marie Mørck advarede bestyrelsen om, at det var ulovligt at bruge penge, der var bevilget til Odense Daghøjskole, til AOF kurser. Men bestyrelsen med Jesper Kinch-Jensen som menigt medlem, sad advarslerne overhørig. I stedet for at tage advarslen alvorligt, fyrede de Marie Mørck som leder.

Den beslutning kan nu koste Jesper Kinch-Jensen en plads i folketinget.

Ved du noget? Så send os et tip