I det fynske folks tjeneste

Apotek uden adgang for handicappede

Hvis du er gangbesværet eller sidder i kørestol, kan du ikke komme ind og handle på apoteket i Ejby. Det har vakt forargelse og undren - både blandt borgere og på Christiansborg.

05:39

00:17

03:00

1 af 4

Når Grethe Pedersen skal på apoteket i Ejby, er det umuligt for hende at komme indenfor, fordi der ikke er nogen handicap-rampe.

- Jeg føler mig som en spedalsk, når jeg skal stå uden for og ringe på en klokke, siger Grethe Pedersen.

Apotekeren kommer så ud på trappen og ekspederer de gangbesværede kunder.

- Men vi har jo ikke den samme mulighed for at se på de forskellige varer, siger Grethe Pedersen.

Som vi fortalte på TV 2/FYN for nylig har private boligejere pligt til at etablere adgang for handicappede, når de bygger nyt eller bygger facaden om. (Se indslag fra onsdag under relaterede video i venstre spalte, red.)

Det undrer Grethe Pedersen, at apoteker kan lade stå til.

- Jeg kan godt se, at det er ser paradoksalt ud, siger Jane Heitmann, fynsk medlem af ligestillingsudvalget på Christiansborg.

Jane Heitmann opfordrer de forretningsdrivende til at give adgang for alle kunder uanset handicap eller ej. Også selv om loven kun kræver det ved nybygninger eller ombygninger.

Grethe Pedersen fra Ejby får opbakning fra Enhedslistens Pernille Skipper, der sidder i socialudvalget.

- Mennesker skal have samme muligheder som alle andre. Jeg synes ærlig talt, at apoteket eller kommunen skulle se at sørge for adgangen til apoteket, siger Pernille Skipper.