Appel om at bevare Ejbyskolen i Odense

Lærerne på Ejbyskolen i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense Byråd. Budskabet er: bevar Ejbyskolen.

Indeklimaet på Ejbyskolen er så dårligt, at skolens fremtid skal afgøres på børn- og ungeudvalgets møde d. 27. januar.

Mulighederne er:

  • Skolen renoveres og fortsætter som hidtil
  • Skolen renoveres og fortsætter med en centerafdeling for børn med tale- og hørevanskeligheder, Læsecenter og almindelig folkeskole uden 7. - 9. klasse
  • Skolen lukkes

Skolens lærere opfordrer på det kraftigste politikerne til at vælge den første løsning.

De mener at skolen rummer mange værdier og stor erfaring, bla. med integration af tosprogede elever, som vil gå tabt, hvis skolen lukkes helt eller delvist.

En lukning ville desuden stride imod politikernes megen tale om at dæmpe virkningen af finanskrisen ved at støtte renoveringen af offentlige bygninger og give arbejde til håndværkere.

- Lad ikke børnene betale prisen for kommunens manglende vedligeholdelse, siger lærerne. 

Oversigt

    Oversigt