Aprilsnar vakte røre

Heidi blev snydt for X-faktorfinale. Det har adskillige medier fortalt i dag, men det er altså en aprilsnar.

Ekstra-bladet og Politiken bragte i dag historien om Heidi fra X-faktor på forsiden, og fortalte, hvordan hun blev snydt for 140.000 sms-stemmer. En fejl som betød, at hun gik glip af finalen.
 
Det var så god en historie, at fyens.dk bragte nyheden på forsiden ? og nu beklager, mens P4 Fyn havde lugtet lunten og derfor snakket med   underholdningsredaktør i DR1, Jan Lagermand Lundme. Hans kommentar:

? Det er den første april i dag?

TDC afkræfter historien

TDC vil åbenbart ikke have siddende på sig, at de har lavet en fejl. Derfor har de sendt en pressemeddelelse ud for at afkræfte historien. De skriver, at de personer, som har stemt på Heidi kan være helt trygge. Alle sms'er er nået frem.

- Historierne er meget fantasifulde - men ikke desto mindre rent opspind. Det 'opbevaringsloop', sms'erne ifølge Ekstra Bladet skulle være forsinket i, har jeg aldrig hørt om, skriver TDC i en pressemeddelelse.

Tænk dig om en ekstra gang

Historien om Heidi er ikke den eneste aprilsnar, der har været bragt i dag.
 
Fyens Stiftstidende hopper nemlig ikke kun på andres historier. De skriver i dag, at der er rullende fortov på vej til Odense. Det fortæller en rap fyr med navnet Nils Rarap.
 
Også P4 Fyn har brygget deres helt egen aprilsnar. De fortæller, at lejere hos kan Odense Andelsboligforening kan få en hane monteret i køkkenet med direkte forbindelse til Bryggeriet Midtfyn. 

Se med i aften, om du kan gætte TV2/FYNs aprilsnar.

Oversigt

    Oversigt