I det fynske folks tjeneste

Arabisk sommerskole er ikke misbrug af skattekroner

Et sommerkursus for arabiske unge afholdt på Syddansk Universitet i Odense er ikke misbrug af skatteydernes penge. Det slog Videnskabsminister, Helge Sander (V) tirsdag fast i to svar til Karina Sørensen (DF).

-

Fra den 7. juli til den 18. juli kørte Center for Mellemøststudier et forløb, hvor unge med arabisk baggrund mødtes og diskuterede situationen i Mellemøsten, islam i Danmark og nogle af de konflikter, det afføder at være ung dansker med arabisk baggrund. 

I sit svar til Karina Sørensen (DF), oplyser Helge Sander (V), at udgiften på 73.000 kroner deles af Fyns Amt og Odense Kommunes Vollmose-sekretariat.

Han mener tværtimod, at kurset kan bidrage til bedre integration, så de unge bryder den sociale arv. Kurset retter sig særligt mod en gruppe velfungerende 16-20-årige unge fra odenseområdet. Det skal anspore arabiske indvandrere til at gå på universitetet, så de kan bryde det traditionelle mønster.

Kurset er udbudt som indtægtsdækket virksomhed. Derfor har Videnskabsministeriet ikke betalt udgiften, oplyser Helge Sander.

Ved du noget? Så send os et tip