I det fynske folks tjeneste

Arbejderbørn dropper ud hos SDU

Særligt unge fra ikke-akademikerhjem dropper universitetslivet efter kort tid.

Hver sjette nye studerende på SDU stopper igen inden for det første år, og det er især unge fra ikke-akademikerhjem

Det kan være svært for førstegenerations akademikere at holde fast i livet på universitetet, når kravene og forventningerne kommer tæt på. Når nye studerende indtager Syddansk Universitet, dropper hver sjette af dem ud igen inden for det første år. Det skriver DR Syd.

Det er især børn fra ikke-akademikerhjem, der giver op, siger daglig leder af studievejledningen på humaniora på SDU Rune Lauridsen.

- De er dygtige, men de kan tit komme i tvivl om, om de er det rigtige sted. Hvis ens far er tømrer og ens mor er sosu-assistent, så er man måske vokset op i et miljø, hvor man vokser op for at blive noget helt bestemt. Sådan er det ikke på universitetet.

- Der kan du ikke altid konkret fortælle familien, hvad det er, du læser for at blive. Det kan være svært for dem, siger han.

Derfor gør universitet meget ud af at lave faglig indkøring den første tid og fortælle, hvad man kan bruge uddannelserne til senere i livet.

Ved du noget? Så send os et tip