I det fynske folks tjeneste

Arbejdet genoptaget på Kommunekemi

Specialarbejderne på Kommunekemi i Nyborg har onsdag morgen genoptaget arbejdet.

Onsdag morgen genoptog specialarbejderne arbejdet på Kommunekemi. Ledelsen og tillidsrepræsentanter er nået til enighed.

Arbejdskonflikten, der har kørt siden torsdag ser nu ud til at være omme. Det fortæller 3F Østfyns næstformand, Jan Johansen, til TV 2/FYN.

Tillidsmændene og ledelsen nåede onsdag formiddag til enighed om specialarbejdernes overenskomst. Specialarbejderne får en lønstigning på 4,5 procent. Det svarer til at specialarbejderen får 973 kroner mere i lønningsposen om måneden.

Dermed får de cirka den samme lønstigning i kroner og ører som smedene. Det var det krav, der har skilt ledelsen og specialarbejderne siden i torsdags.