Børn og unge skal i arbejdslejr i Kerteminde

20 unge fra det meste af verden skal lære børn og unge i Kerteminde om andre kulturer, men også fremover være byens ambassadører i hjemlandene.

Børn og unge fra Kerteminde Kommune får nu mulighed for at møde og lære noget om andre kultur fra bl.a. Japan, Spanien, Rusland, Kina, Italien og Ungarn. Det skal en ny såkaldt Work Camp ved navn "plads til alle" sikre.

Work Campen er et partnerskab mellem Red Barnet og Kerteminde Kommune og laves i samarbejde med Kerteminde Vandskiklub og VisitKerteminde. Den løber af stablen frem til den 28. august.

Børn og unge rundt på kommunens skoler får i perioden besøg af 20 unge fra andre lande, og de vil fortælle om deres kultur samt lege og spille med Kertemindebørnene.

- Vi har mange børn og unge i kommunen, som ikke har muligheden for at rejse ud og opleve andre kulturer. Det er derfor fantastisk at kunne bringe andre kulturer til dem, siger Kasper Olesen fra Plads til Alle.

Deltagerne skal bo ude hos Kerteminde Vandskiklub i de 14 dage de er i byen. Her skal de bl.a. hjælpe vandskiklubben med praktiske opgaver og gøre området endnu mere indbydende.
 
Den 27. juli afsluttes arrangementet med en høstfest på Munkebo Bakke.

Oversigt

    Oversigt