I det fynske folks tjeneste

Arbejdsnedlæggelse på Danish Crown

Over 500 slagteriarbejdere på Danish Crown i Odense nedlagde fredag morgen arbejdet i protest mod et forslag til ny overenskomst.

Arbejderne er utilfredse med mæglingsaftale

Over 500 slagteriarbejdere på Danish Crown i Odense nedlagde fredag morgen arbejdet i protest mod et forslag til ny overenskomst.

Grisevogne med hundredvis af svin holdt fredag morgen i lange køer foran slagteriet Danish Crown på Rugårdsvej i Odense.

Vognmændene kunne ikke få afleveret dyrene til slagtning, da de 5-600 slagteriarbejdere fredag morgen gik hjem.

Arbejderne er stærkt utilfredse med det mæglingsforslag, der torsdag blev indgået i forligsinstitutionen.

Slagteriarbejderne er fortørnede over, at de ikke er blevet orienteret og inddraget i forhandlingerne, der kørte uafbrudt gennem næsten 50 timer.

Samtidig er de 5-600 medarbejdere utilfredse med, at overenskomsten siger, at de skal gå over på timeløn, når der er maskinstop på slagterierne. Normalt arbejder de efter akkord, og det giver en timeløn på 146 kr. Når arbejderne går over på timeløn får de kun 89 kr i timen.

Slagteriarbejderne på Danish Crown mener ikke, at det er deres ansvar, når maskinerne stopper, og vil derfor ikke acceptere lønnedgang ved maskinstop.

Slagteriet forsøgte fredag morgen at stoppe transporterne af svin til slagteriet, men ikke alle vognmænd nåede at få besked på arbejdsnedlæggelsen.

Fredag middag blev 200 svin kørt til slagteriet i Vojens, mens 1200 svin blev kørt til Odense Kvægtorv, hvor grisene bliver opstaldet ind til mandag.

I følge TV 2/FYNs oplysninger var mange vognmænd rasende over, at de ikke er blevet orienteret om arbejdsnedlæggelsen, før de kørte ind på slagteriet.

Slagteriarbejderne genoptager arbejdet mandag morgen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.