Arbejdsnedlæggelse på Fyens Stiftstidende

Abonnenter på Fyens Stiftstidende må kigge langt efter avisen onsdag. De grafiske medarbejdere nedlagde arbejdet tirsdag og det betyder altså ingen avis i dag.

-


Der var tomt i Stiftstidendes trykkeri

Abonnenter på Fyens Stiftstidende må kigge langt efter avisen onsdag. De grafiske medarbejdere nedlagde arbejdet tirsdag og det betyder altså ingen avis i dag.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse ramte i første omgang fremstillingen af trykplader. Senere valgte trykkerne på avisen også at indstille arbejdet.

Også avisens hjemmeside er ramt af arbejdsnedlæggelsen. Her vil der kun i begrænset omfang være nyhedsopdatering, oplyser www.fyens.dk

Avisens chefredaktør står uforstående overfor arbejdsnedlæggelsen

- Det handler om, at det journalistiske personale skal lave nogle opgaver, som grafikerne selv har lavet førhen. Men det fortalte vi dem for otte måneder siden. Da sagde de at de ville bede deres fagforening lægge sag an - men det har de ikke gjort, siger Egon Tøttrup, chefredaktør på Fyens Stiftstidende.

Oversigt

    Oversigt