Arbejdsnedlæggelse på Lindø-værftet

Der er tomt på Lindø-værftet mandag. Stålskibsværftet er ramt af en arbejdsnedlæggelse. Mandag morgen besluttede samtlige faggrupper - omkring 2400 ansatte - på et stormøde, at de ville nedlægge arbejdet.

-

/ritzau/

Medarbejderne forlod arbejdspladsen klokken ni.
Ifølge Radio Fyn skyldes arbejdsnedlæggelsen, at de ansatte protesterer imod, at ledelsen mandag morgen flyttede en sikkerhedsrepræsentant over i et andet job.

Fællestillidsmanden vil ikke sige noget om, hvorfor smedene og de andre er vrede. Men fællestillidsmanden har aftalt at møde ledelsen i løbet af dagen. Ledelsen ønsker heller ikke at kommentere arbejdsnedlæggelsen.

Medarbejderne mødes tirsdag morgen klokken seks for at diskutere sagen.

Oversigt

    Oversigt