Arbejdstilsynet undersøger dødsulykke

En slibemaskine, der kørte - mens den ikke burde køre - er tilsyneladende årsagen til, at en 44-årig mand tirsdag morgen døde ved en arbejdsulykke. 

Åbne låger

Arbejdstilsynets foreløbige undersøgelser tyder på, at lågerne ind til selve maskineriet i den store slibemaskine var åbne, da ulykken skete. Bagved lågerne kører en "slæde" frem og tilbage, og den 44-årige mand er således kommet i klemme imellem den bevægelige slæde og en faststående låge. 

Lågerne er forsynet med en sikringsanordning, så man ikke burde kunne starte maskinen, mens lågerne er åbne:
 
- Men det er jo det, der er sket, så nu skal vi undersøge, hvorfor maskinen kunne køre med åbne låger, forklarer Jørgen Andersen fra Arbejdstilsynet.

Indtil videre har Tool Denmark A/S fået et påbud om at bringe maskinen i orden, inden den igen tages i brug. Derudover skal virksomheden være med til at undersøge, hvorfor maskinen kørte med åbne låger.

Først om en uges tid forventer Arbejdstilsynet at afslutte alle undersøgelser af ulykken.

Oversigt

    Oversigt