Årets anden fyrværkeriulykke

Håndkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital har allerede nu behandlet to fyrværkeriskader her fire uger før nytårsaften. \"Det er skræmmende med to så alvorlige skader så tidligt på sæsonen\", siger lederen af Fyrværkerikampagnen.

-

Håndkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital har allerede nu behandlet to fyrværkeriskader her fire uger før nytårsaften.
\"Det er skræmmende med to så alvorlige skader så tidligt på sæsonen\", siger lederen af Fyrværkerikampagnen, Niels Jørgen Søndergaard.


I fredags fik OUH en 14-årig dreng fra Silkeborg ind med en flænset hånd. Han havde holdt et illegalt kanonslag med styrke svarende til en militær håndgranat, da det sprang. Han har ødelagt en del af bevægeligheden i fingrene. Desuden risikerer han en alvorlig høreskade.


\"Drengen får formodentlig en del af bevægeligheden tilbage, men en normalt fungerende hånd bliver den aldrig\", vurderer overlæge Anders Peter Højlund, som opererede drengen.


Den første fyrværkeriskade i år fandt sted på Fyn i oktober, hvor en 24-årig mand mistede hele sin ene hånd. Han havde købt et ulovligt kanonslag på et værtshus i Ringe. Straks efter antændelsen eksploderede kanonslaget i hånden på ham.

Oversigt

    Oversigt