I det fynske folks tjeneste

Årets børnefodboldklub er fynsk

01:16

1 af 3

Først blev den kåret som Fyns bedste børnefodboldklub nu kan kan Aarslev Boldklub også prale af titlen "Årets Børnefodboldklub 2011".

Både for drenge og piger

DBUs Børneudvalg var ikke i tvivl, da vinderen skulle findes.
Den midtfynske klub løber med prisen blandt andet på grund af tiltag som "sandkassefodbold" og fordi klubben, "har en god kultur, hvor der er plads til alle, og der udvises fairplay på alle niveauer", som det hedder i begrundelsen.

Klubben er repræsenteret med hold i næsten alle årgange - både drenge og piger.

Godt fodboldmiljø

Kåringen af Aarslev Boldklub bliver markeret onsdag eftermiddag med besøg af både borgmester og formanden for DBUs Børneudvalg.

- Aarslev Boldklub har skabt en klub, hvor man i høj grad har fokus på at skabe et interessant og spændende fodboldmiljø for klubbens børn og unge og ikke mindst også klubbens børnetrænere og frivillige, siger formand for DBUs Børneudvalg, Kurt Bagge-Hansen.

Med prisen følger 40 bolde til hver klub, træningslitteratur til en værdi af 8000 kr. pr. klub og en Børnetrænings-inspirationskursus efter eget valg til en værdi af 5500 kr.

Ved du noget? Så send os et tip