Årets fund er fynske

Arabiske sølvmønter fra vikingetiden på Ærø og en gådefuld middelalderlandsby uden for Svendborg. Fyn har lagt jord til to af årets mest interessante arkæologiske fund.

Det var amatørarkæologer, der sammen med Langelands Museum fandt en handelsplads fra vikingetiden ved Havsmarken på Ærø. Arabiske sølvmønter, smykker og sølvklumper dukkede op i den ærøske muld, og gjorde fundet til et af årets mest interessante.

Det samme var fundet af en hidtil ukendt middelalderlandsby, som Svendborg museum fandt øst for Tved. Spor efter 60 bygninger dukkede op og dannede en landsby, som intet kortmateriale, stednavne eller overleverede traditioner har røbet før nu.

De to fynske fund er på årets top ti liste over interessante arkæologiske fund, som Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet.

Oversigt

    Oversigt