I det fynske folks tjeneste

Årets ildsjæl kæmper for socialt udsatte

For niende gang skal en frivillig social forening I Odense Kommune kåres som årets ildsjæl. I år er de tre nominerede "Q-net" fra Røde Kors Odense, Red Barnet Odense og Børn Voksenvenner i Odense.

Det er kommunens Center for Civilsamfund, der ud fra en række indstillingerne har nomineret tre frivillige sociale foreninger, som har gjort en indsats for socialt udsatte eller sårbare.

I år er de tre foreninger nomineret ud fra et fokus på deres arbejde med at skabe grokraft for fællesskaber og modvirke ensomhed.

Hvem der vinder, afgøres den 21. september i festsalen på Odense Rådhus.

Livsstilsekspert Christine Feldthaus er konferencier, og borgmester Anker Boye overrækker prisen.

TV 2/FYN får besøg af repræsentanter fra de tre nominerede foreninger klokken 14.00.

Ved du noget? Så send os et tip