Årets jagtforening er nordfynsk

Efter flere års forsøg er det lykkedes Otterup Jagtforening at blive Årets Jagtforening 2013. Med æren følger 25.000 kroner.

Otterup fik 63 af 70 mulige point efter de opstillede kriterier.

Bedømmelsesudvalget i Danmarks Jægerforbund har lagt vægt på, at Otterup Jagtforening udover at udgive blad, nyhedsbrev og hjemmeside også tilbyder medlemmerne om jagt, vildt- og naturpleje, om vildt på spisebordet og sociale aktiviteter.

- Desuden har vi vurderet, at Otterup Jagtforenings aktiviteter for nye og yngre jægere og foreningens jagttegnundervisning er helt i top, siger formanden for bedømmelsesudvalget, Leif Bach.

I alt 37 jagtforeninger var med i dysten.

Besøg Otterup Jagtforening

Mere om Årets Jagtforening

Oversigt

    Oversigt