Årets Julemand er fra Fyn

I det næste år må den professionelle julemand, Olavi Nikanoff fra Brobyværk kalde sig "Årets Julemand".

Den titel fik han nemlig på Dansk Julemandslaugs årlige træf på Bakken i København for nylig.

Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Det er et stort skulderklap at få. Og det er dejligt at få ros for den indsats, jeg har lagt i arbejdet, siger julemanden, efter hædren.

Ved udnævnelsen blev det nævnt, at Olavi Nikanoff gør et stort arbejde for børn, og det har fået de andre julemænd til at stemme på ham som Årets Julemand.

Blandt andet har Brobyværk-julemanden sidste år arrangeret en sommertur for diabetesramte børn, som gjorde lå samtidig med den store julemandsgeneralforsamling, som han så valgte fra til fordel for børnene.

Hædren betyder, at Olavi Nikanoff det næste år må gå med en krone, en kappe og et scepter, når han er ude som julemand.

Oversigt

    Oversigt