To argentinere i Ådalen

OB har i denne uge to argentinske fodboldspillere til prøvetræning. De to sydamerikanere kommer fra klubben Independiente, og skal træne sammen med superligaspillerne indtil mandag.

-


Leonel Bottaro og Tomás Charles til dagens træning

OB har i denne uge to argentinske fodboldspillere til prøvetræning. De to sydamerikanere kommer fra klubben Independiente, og skal træne sammen med superligaspillerne indtil mandag.

Leonel Bottaro og Tomás Charles er begge 19 år og midterforsvarere. De har sammen spillet på den argentinske storklub Independientes talent- og reservehold.

Det er første gang at de to sydamerikanere er i Europa, men de kender alligevel noget til dansk fodbold.

- Vi kender selvfølgelig Michael Laudrup. Under sidste EM fulgte vi det danske landsholds kampe i fjernsynet. Det var nogle rigtig gode kampe. Danmark spiller meget velorganiseret fodbold, og ud fra det vi har set, har vi fået et meget positivt indtryk af den danske måde at spille fodbold på, siger Leonel Bottaro til OB Online.

Kontakt i Argentina
De to spilleres prøvetræning i OB er resultatet af et samarbejde mellem OB og danske kontaktmænd i Argentina. Spillerne er dermed ikke dukket helt tilfældigt op i Ådalen. De er blevet hentet til OB, efter at blandt andet direktør Kim Brink har været i Argentina for at se dem an.

De to unge argentinere er stærke tekniske spillere.

- Hvis jeg skal beskrive mine styrker som spiller, må det være god teknik og overblik. Derudover er jeg venstrebenet, men jeg sparker også godt med højrebenet," siger Tomás Charles til OB Online kort efter ankomsten til Odense.

Plads til flere
Om de to unge spillere får noget mere konkret ud af deres ophold i OB, vil klubben overveje i den nærmeste fremtid. I princippet er udlændninge-kvoten for \"ikke EU-borgere\" er ikke helt opbrugt, da OB har ret til at have tre på banen af gangen. I forvejen råder klubben som bekendt over de to zambianere Tempo og Miti.

Oversigt

    Oversigt