Århusborgmester vil bremse lavere brotakster

Dagen inden trafikminister Flemming Hansen (K) ventes at kunne afslutte forhandlingerne om billigere takster på Storebælt, opfordrer V-borgmester til at vente.

-

Dagen inden trafikminister Flemming Hansen (K) ventes at kunne afslutte forhandlingerne om billigere takster på Storebælt, opfordrer V-borgmester til at vente.

Midt i slutspurten af de afgørende forhandlinger om at sætte priserne ned på Storebæltsforbindelsen forsøger Venstres borgmester i Århus, Louise Gade (V), at forhale planerne om taktsnedsættelsen.

Den politiske følgegruppe bag Storebæltsforbindelse har i flere måneder forhandlet om en nedsættelse af taksterne, og meget peger ifølge Ritzaus oplysninger på, at forhandlingerne kan afsluttes onsdag. Men det ønsker Louise Gade ikke.

- Det er således mit håb, at den nedsatte følgegruppe i tilknytning til nedsættelsen af taksterne på Storebælt på sit møde i morgen (onsdag, red.) ikke træffer nogen endelig afgørelse om niveauet for nedsættelse af taksterne på Storebælt før der er en afklaring af hvorledes færgefarten på Kattegat kan sikres fair betingelser, skriver Louise Gade i et brev til trafikordførere.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt