I det fynske folks tjeneste

Arkæologer først til at grave

01:41

1 af 2

Det er i høj grad forhistorien, der kommer til at være det første større synlig tegn på at det store Thomas B. Thiges Gades projekt i Odense går i gang.

Her i jorden under Thomas B. Thriges Gade ligger værdifulde spor fra fortiden.

Det vurderer arkæologer fra Odense By Museer. Derfor er det også arkæologerne, der bliver de første, der skal i gang med gravearbejdet.

 

Odinsbro over Odense Kanal åbner i 2014 og så begynder arbejdet med at omskabe Thomas B. Thriges Gade til by-rum for alvor.

 

Det der i dag er en stærkt trafikeret firsporet vej her tværs gennem Odense centrum, bliver fra 2014 gradvist lukket for biltrafik.

Tidslinje over projektet fra idé til virkelighed

Projektet tog sin begyndelse i 2008 og er planlagt til at slutte i 2020.

2008

Projektet besluttes

Et enigt Byråd beslutter at omdanne Thomas B. Thriges Gade fra gade til by. Byrådets overordnede vision med omdannelse af Thomas B. Thriges Gade er at udvikle en sammenhængende og bæredygtig by med fokus på et aktivt byliv.

2010

Partnerskab etableres

Partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania godkendes i byrådet den 26. maj 2010. Projektet udgør en værdi af ca. 710 millioner kroner. eksklusiv moms. 510 millioner er finansieret, og salg af byggeretter og parkering skal finansiere det resterende beløb. Realdania og Odense Kommune støtter projektet med 255 millioner hver.

Bygherrerådgiver udpeges

COWI A/S er tilknyttet som bygherrerådgiver og skal bistå i forbindelse med planlægning og realisering af opgaven, herunder rådgivning vedrørende planlægning, trafik, etablering af parkeringsanlæg og byggeri, anlægsarbejde, interessentinddragelse m.m.

Prækvalifikation

Partnerskabet mellem Realdania og Odense Kommune indbyder den 25. oktober 2010 til prækvalifikation på en international projektkonkurrence, Fra gade til by - omdannelse af Thomas B. Thriges Gade. Konkurrencen skal lede til det endelige projektforslag.

2011

Projektkonkurrence

Projektkonkurrence udskrives den 4. marts 2011 og de 7 prækvalificerede rådgiver-teams, skal komme med hver deres bud på, hvordan omdannelsen fra gade til by kan gøres bedst muligt.

Vindere af fase 1

Vinderene af fase 1. offentliggøres og forslagene udstilles i Odense Adelige Jomfrukloster i perioden 11. august 2011-19. august 2011. De vindende teams indbydes, på baggrund af et fælles udbud, til en efterfølgende forhandling, hvorefter de arbejder videre med de enkelte forslag i dialog med Odense Kommune.

2012

Vinder udpeges

Vinderen af arkitekkonkurrencen udpeges den 28. februar 2012, og vinderforslaget udstilles i projektets røde Infoboks, som opstilles på Fisketorvet. Vinderen blev Entasis med underrådgivere.

Arkæologiske prøveboringer

I april foretages de indledende prøveboringer på Wilhelm Verner Plads og i weekenderne på Thomas B. Thriges gade.

Planfase (2012 - 2013)

Efter konkurrencen er afgjort begynder planlægningsfasen, hvor der på baggrund af det vindende forslag udarbejdes kommuneplantillæg, lokalplan, VVM-screening (vurdering af virkninger på miljøet) samt VVM-redegørelse.

2013

Detaljerings-, projekterings- og udbudsfase

Vinderprojektet viderebearbejdes i detaljer. Salg og udbud af byggerretter og parkeringsfaciliteter samt entrepriseudbud af p-anlæg Det forventes, at

projektet etape-deles.

Arkæologiske udgravninger

Arkæologiske undersøgelser og diverse jord- og ledningsarbejde begynder.

2014 -2020

Åbning af Odins Bro

Den nye kanalforbindelse, Odens Bro, åbner i 2014. Broen udgør det sidste led i Odenses nye ringgade, og med den bliver det muligt at føre den gennemkørende trafik uden om Odenses centrum.

Thomas B. Thriges Gade lukkes for biltrafik

Der vil stadig kunne bringes varer til butikker og udrykningskøretøjer kan fortsat køre på ruten.

By-busser vil i et vist omfang fortsat køre på ruten.

P-anlæg

Der skal samlet anlægges 650 nye p-pladser i centrale parkeringsfaciliteter, så der i alt bliver 950 parkeringspladser, der skal gøre byen let tilgængelig for bilister. 1. etape af etableringen af p- faciliteterne forventes påbegyndt i 2014.

Nyt byggeri

Projektområdet strækker sig fra Odense Å i syd til Øster Stationsvej i nord og udgør ca. 51.000 m2. Det forventes, at der kan bygges mellem 50.000 og 70.000 m2 blandet bolig, detailhandel og erhverv. Byggeriet forventes påbegyndt i 2014 og gennemføres i etaper.

Nye byrum

Mens byggeriet står på, vil de midlertidige byrum, som opstår blive brugt på forskellige nye og kreative måder, så området midt i byen bliver ved med at være levende og spændende i hele byggeperioden.

2016 -2020

Ibrugtagning

Området udvikles over tid og vil blive taget i brug efterhånden som de forskellige bygninger, pladser og torve m.m. står færdige.

Ved du noget? Så send os et tip